FALS har mulighed for at stille en underskudsgaranti til rådighed for lokale arrangementer, der har et fagligt og/eller pædagogisk indhold, der vil kunne styrke undervisningen i samfundsfag. Dette forudsætter, at:

  • Et realistisk og balanceret budget kan godkendes af bestyrelsen inden arrangementet.
  • Der i god tid forud for arrangementet gøres opmærksom på dette overfor medlemmerne på relevante fora.
  • Alle medlemmer af FALS har mulighed for at tilmelde sig.

Vi opfordrer alle medlemmer med interesse for at arrangere kurser til at tage kontakt til FALS-Kassereren med henblik på sparring herom.

For at styrke mulighederne for efteruddannelsen for medlemmer af FALS har generalforsamlingen i 2019 vedtaget, at der herudover (på forsøgsbasis) skal stilles en pulje til rådighed, hvor medlemmer af foreningen kan ansøge om maks. 10.000 til afvikling af kursusaktiviteter eller fyraftensmøder med et fagligt og/eller pædagogisk indhold, der vil kunne styrke undervisningen i samfundsfag.

Ansøgning, indeholdende et foreløbigt program og en skitse over budget mm., skal sendes til kassereren i FALS - for nuværende Mette Karlsen mettekarlsen@fals.info – i god tid inden den forventede afvikling af arrangementet. Det må påregnes, at bestyrelsen skal bruge op til 14 dage på at gennemgå og tage stilling til ansøgningen. I behandlingen heraf vil følgende kriterier blive vægtet:

  1. De afsatte midler skal gå til etablering af kurser med emner af faglig og/eller pædagogisk art, der kan styrke undervisningen i samfundsfag. Den afsatte pulje er således ikke målrettet etablering af kurser, der sigter mod flere forskellige faggrupper. Kurser specifikt målrettet samfundsfagslærere vil blive prioriteret.
  2. Det opstillede budget vil med stor sikkerhed kunne balancere, når det ansøgte tilskud medregnes. Som udgangspunkt gives der således ikke underskudsgaranti udover de maksimalt 10.000 til afvikling af kurset.
  3. De afsatte midler skal så vidt muligt gå til at støtte arrangementer over hele landet, sådan at flest mulige medlemmer får mulighed for at deltage. Som udgangspunkt gives der af samme grund kun tilskud til et arrangement pr. region pr. år. Det vil blive tilstræbt at arrangementer får en geografisk spredning.

Det stilles som et krav, at det skal være muligt for alle FALS-medlemmer at tilmelde sig til arrangementet. For at sikre dette skal der, i god tid forud for kursets afvikling, gøres reklame for arrangementet på FALS – Facebook-gruppen og på www.fals.nu Efter afviklingen af kurset skal arrangørerne lave en kort beskrivelse af aktiviteten på foreningens Facebookside og dele relevante materialer via foreningens hjemmeside.

Søg på FALS - Foreningen Af Lærere i Samfundsfag
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.