At arbejde har ikke kun positiv indflydelse på unges faglighed

Udover et fagligt udbytte kan fritidsjobs også være med til at fremme unges personlige udvikling, fx ved at styrke deres selvtillid og kommunikative evner. En dreng fortæller fx: Jeg føler, jeg er blevet bedre til at kommunikere med folk. Og så også, fordi i min butik, der er mange turister, som snakker meget engelsk, så jeg føler også, at jeg har fået snakket en del engelsk og faktisk er blevet bedre til det, fordi jeg snakker det hver uge. Men det er klart mest at kommunikere og det der.  (Arbejder i supermarked, 15 år)

I forlængelse af ovenstående citat fortæller flere af de unge, at deres arbejde har hjulpet dem til at blive mere udadvendte og at lære at kommunikere med forskellige typer af mennesker. Det har også betydning for nogle af de unges sociale liv, fordi de har fået nye bekendtskaber og venner på fritidsjobbet.

Derudover har flere af de unge fået en anden respekt for at bruge penge, efter de har fået et job. De fortæller fx, at de har fået en bedre forståelse for, hvad penge er værd, fordi de selv har oplevet at skulle arbejde for at tjene dem. Derfor tænker de også mere over, hvordan de bruger deres penge, end da de fik lommepenge.

Enkelte unge havde også nogle negative historier med deres fritidsjobs, fx at det kan være svært at finde tid til fritidsaktiviteter, fordi skole og fritidsjobs oftest bliver prioriteret højest. Alligevel var den klart mest dominerende fortælling blandt udskolingseleverne, at der var flere fordele end ulemper ved at have et arbejde. 

Forklaringer på antallet af unge med fritidsjob

Siden 2011 har andelen af 13-15-årige med et fritidsjob ligget nogenlunde konstant på 16-18 pct. Dette er efter et fald siden 2008, hvor andelen lå på godt 24 pct. Det viser figur 2.

Ved interviews med både 13-15-årige og arbejdsgivere for disse, kom der forskellige forklaringer på, hvorfor andelen med et fritidsjob er faldet historisk set sammenlignet med 2008. 

Arbejdsgivere fortæller, at de kan have svært ved at rekruttere denne aldersgruppe. Flere tror, at én af forklaringerne er, at forældre i dag støtter mindre op om, at unge skal have et fritidsjob. Det kan fx være ved, at forældrene giver deres børn lommepenge og at de går mere op i, at deres børn skal bruge alt deres tid på skolearbejde, i stedet for også at bruge tid på fritidsarbejde.

De unge, vi har interviewet, er enige i arbejdsgivernes opfattelse af, at forældre prioriterer skolegang langt over et fritidsjob. Derudover forklarer nogle af de unge, at de ikke har et fritidsjob, fordi de har for travlt med deres fritidsinteresser.  Andre siger også, at de har svært ved at finde relevante fritidsjobs, hvilket bl.a. skyldes, at de bliver slået op på mange forskellige fysiske og digitale platforme. Så der kan mangle et overblik over, hvilke forskellige jobs, der er at søge til de forskellige aldersgrupper. Derudover mangler der klare retningslinjer for, hvorvidt man må aflevere uopfordrede ansøgninger fysisk på arbejdsstederne. På den måde virker det til, at jobmarkedet kan være svært at navigere i for nogle unge i dag.

Flest piger af dansk herkomst har et fritidsjob

Flere 13-15-årige piger har et fritidsjob end drenge i samme aldersgruppe. Fra 2009 til 2021 var der 1-2 procentpoint flere piger. 

Og her er der også forskel på, hvor de forskellige køn arbejder. Hvor drenge typisk har et fritidsjob indenfor post- og kurertjenesten (kan fx være avisbud) har pigerne i højere grad et fritidsjob indenfor supermarkeds- og restaurantbranchen. 

Når vi kigger på fritidsjobbernes herkomst, har der i perioden fra 2008-2021 været flest piger med dansk herkomst der har et job. Men de seneste år har flere piger med udenlandsk herkomst også fået et og de var i 2021 næsten på niveau med antallet af drenge med dansk herkomst. Drenge med udenlandsk herkomst har i lavest grad et fritidsjob. Det viser figur 3.

De arbejdsgivere, vi talte med, var dog meget positivt stemt over for at ansætte drenge med anden etnisk herkomst. En restaurantchef nævnte fx, de oplever, at unge med anden etnisk herkomst arbejder ”knaldhårdt” og at ”de har en helt anden respekt for, at man har et job”. Flere arbejdsgivere gav altså udtryk for, de gerne ville ansætte flere af udenlandsk herkomst, men havde det problem, at de ikke får så mange jobansøgninger fra denne gruppe. 

Unges bopæl og sociale baggrund har betydning

Generelt er der relativt få unge med job i og omkring de større byer, mens unge i kommuner med lavere befolkningstæthed i højere grad har et. I Vestjylland er der især mange unge med et fritidsjob, hvor der er færrest i kommuner, der udgør hovedstadsområdet. Det viser figur 4.

Vender vi blikket mod fritidsjobberes sociale baggrund ser vi, at unge der enten har to ufaglærte forældre eller mindst én forælder med en kandidatuddannelse, i mindst grad har et fritidsjob. Andelen af 13-15-årige med fritidsjob er dermed højst blandt unge, hvis forældre har en erhvervsuddannelse tæt fulgt at unge, hvis forældres højeste uddannelsesniveau er en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. 

Nogle af arbejdsgiverne fortæller, at flere ressourcestærke forældre vil søge et job for deres barn. Dette synes de ikke er en fordel og opfordrer derfor til, at unge selv kommer og afleverer deres ansøgning om et fritidsjob. Omvendt fortæller unge fra ressourcesvage familier, at de mangler råd og vejledning til, hvordan man søger et job.

Så hvad kan vi gøre, for at få flere fritidsjobbere?

På baggrund af analysen har vi blandt andet foreslået, at der bør være et større fokus på fritidsjobs i grundskolen, så alle elever kan få mere viden om, hvor og hvordan man kan søge et fritidsjob, hvordan man laver en ansøgning og et CV. De unge efterspurgte tilmed mere viden om økonomi og hvordan en lønseddel skal læses. 

En anden af vores anbefalinger handler om vigtigheden i at oplyse forældrene om den positive indflydelse, som fritidsjobs kan have for deres børn. Forældrene er nemlig en vigtig medspiller ift., om unge får et fritidsjob eller ej. 

Et lille års tid efter udgivelsen af vores analyse, blev der indgået en politisk aftale om at flere unge skal i fritidsjob. Med aftalen var der bl.a. initiativer angående vejledning af 13-17-årige om fritidsjobs i den kommunale ungeindsats og udvidelse af tidsrummet, som unge over 15 år kan arbejde.

Nogle af disse initiativer stemmer overens med de anbefalinger, vi lavede i DEA og vi ser frem til at følge med i, hvordan antallet af fritidsjobbere og arbejdsforholdene for dem, udvikler sig i de kommende år. 

FAKTABOKS: Om DEA’s undersøgelse

Analysen er lavet af DEA, som er en non-profit og politisk uafhængig tænketank. 

Undersøgelsen bygger på registeranalyser om karakteristika af 13-15-årige fritidsjobbere pba. registerdata fra Danmarks Statistik. Disse resultater suppleres af kvalitative interviews med hhv. ti unge på 13-15 år, da de begyndte at arbejde eller lede efter et fritidsjob samt seks arbejdsgivere fra forskellige brancher. 

Du kan finde hele analysen på vores hjemmeside.